Mobilfri i 30 dage? Tør du?

mobilfri

Okay, okay, du skal ikke være helt mobilfri, for hvad nu hvis du står fortabt ude i ødemarken og har brug for at ringe til nogen (det sker jo ofte)…

Det kunne vi ikke finde på at gøre mod dig.

Men vi kunne godt tænke os at gøre dig lidt mere opmærksom i 2018. Lidt mere nærværende og til stede. Der er tid nok. Det kræver bare at du bruger tiden på de rette ting. Og måske først og fremmest får skåret nogle af de ting væk, som ikke er værdifulde for dig.

Og ja, det første vi tager fat på er det mest nærliggende – den tidstyv, som du render rundt med i lommen og som flere af os tjekker op mod 50 gange om dagen: mobiltelefonen.

Vi skal nok holde dig i hånden når det bliver svært…

Vi vil gerne udfordre dig til at lege med ved hjælp af en lille smart App, der meget passende hedder “Space” – som i helt bogstaveligste forstand giver dig mere plads, altså plads i hovedet.

Ved hjælp af neuro-videnskab og AI (kunstig intelligens) hjælper den dig godt på vej til at tage kontrollen over dit mobilforbrug… på en sød måde.

Du kan eksempelvis blive kategoriseret som en Rabbit Hole Wanderer, der egentlig tjekker telefonen efter noget vigtigt, men så ender et helt andet sted, fordi du bliver distraheret og falder over en spændende Youtube video.

Du kan selv sætte mål for hvor lang tid, samt hvor mange gange du må låse telefonen op i løbet af dagen, men ud fra nogle få spørgsmål kan App’en også gøre det for dig – så er du i gang, simple!t!

Hvad kunne du bruge 90 minutter om dagen til? 

Jeg har aldrig målt, hvor lang tid jeg bruger om dagen på min telefon. Hvis du er modig så går du ind og gør det først, eksempelvis med hjælp fra app’en Moment.

Men ud fra de 4 spørgsmål hos Space er jeg blevet kategoriseret som en Boredom Battler, der tjekker telefonen hver gang der lige er lidt spildtid. App’en har givet mig 90 minutters mobiltid om dagen, samt 30 unlocks (antal gange jeg må låse telefonen op) – mon det bliver svært? Garanteret…

Men tænk hvis det kan skære mit mobilforbrug ned, så jeg ikke tjekker Facebook, mens jeg er sammen med børnene? (indrøm det bare: det er nogle gange nogle kedelige lege de finder på – der må ske noget mere spændende derude i cyberspace, right?!)

Og tænk hvis jeg rent faktisk kan give mig selv mere tid? Måske 10 minutter, måske en time? Så har jeg taget min tid tilbage, som kunne bruges på at gøre noget godt for mig selv og min hjerne (wink wink).

Er du med?

Download Space app’en gratis her, og send os gerne hilsen her eller på Instagram om hvordan det går – we’re in this toghether!

Det er i virkeligheden ikke så svært at ændre vaner – det tager kun 30 dage. Men det fortæller vi mere om i næste blogindlæg.

Vi ses!

– Janne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *